![]() | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
6 om dagen NYT nr. 11Nyhedsbrev fra 6 om dagen - spis mere frugt og grøntUdsendt onsdag d. 27. marts 2002 Læs nyhedsbrevet on-line på www.6omdagen.dk/nyt IndholdVelkommen VELKOMMENVelkommen til 6 om dagen nyt nr. 11. Her får du det seneste nye fra udviklingsprojekterne, kampagnen og hvad der ellers sker på frugt- og grøntområdet. Under Nyt fra kampagnen kan du læse om 6 om dagen aktiviteter hos kampagnens parter og i udlandet. I dette nummer bringer vi desuden 23 store og små nyheder under overskriften Kort Nyt. Holder du musen hen over billederne i nyhedsbrevet, så kan du læse billedteksten.
Input til næste nyhedsbrev sendes til undertegnede. Velkommen til siger redaktør Janne Bagger. NYT FRA UDVIKLINGSPROJEKTERNEFIRMAFRUGTFlere og flere arbejdspladser i Danmark ser fordelene ved at stille skarpt på medarbejdernes sundhed og trivsel. Idéen om Firmafrugt bliver i stigende grad lanceret som en naturlig del af en moderne virksomheds personalepleje. Projekt Firmafrugt, der nu har været i gang i 10 måneder, arbejder fortsat målrettet med aktiviteter og undersøgelser, som kan støtte denne positive udvikling og udbredelsen af frugtbare arbejdspladser.
Kost- og trivselsundersøgelsen
Undersøgelsen består af personlige interviews med ca. 300 medarbejdere fra 12 forskellige arbejdspladser, hvor én gruppe medarbejdere får frugt i arbejdstiden og den anden gruppe fungerer som kontrolgruppe, der således ikke tilbydes frugt. I slutningen af april forventes alle interviews gennemført og projektgruppen ser frem til analysearbejdet, der forventes at give god indsigt i Firmafrugts påvirkning af medarbejderes sundhed og trivsel på arbejdspladsen. Arbejdsgruppemøder
Gruppen består fortsat af 11 leverandører fra frugt og grønt erhvervet, dertil flere amtslige og kommunale forebyggelseskonsulenter, og ledelsesrepræsentanter fra forskellige arbejds-pladser. Den 10. januar blev der afholdt møde i arbejdsgruppen. På mødet blev der gjort status på aktiviteter og resultater, opnået i år 2001. Blandt milepælene blev nævnt: Af nye arbejdsopgaver er der i arbejdsgruppen taget initiativ til udvikling af et spørgeskema, der skal måle de enkelte arbejdspladsers tilfredshed med deres firmafrugtordning. En sådan tilfredshedsundersøgelse kan blive et nyttigt redskab for Firmafrugt leverandørerne til at få en mere systematiseret viden om deres kunders ønsker og behov. Et andet initiativ handler om at gøre det endnu lettere at spise de forskellige frugter i frugtkurven, nemlig ved at tilbyde kunderne et "startsæt" bestående af nogle enkle, men effektive frugtredskaber, der gør det nemmere at kaste sig over f.eks. appelsinerne. De to idéer er under udarbejdelse og forventes afprøvet i løbet af foråret.
MERE FRUGT OG GRØNT I STORKØKKENER6 om dagen - er stadig sagen i de 5 kantinekøkkenerHer i årets første måneder er det nøjagtigt et år siden, at interventionerne i de fem kantiner gik i gang. Læs om projektet i 6 om dagen NYT nr. 7, 6, 5, 4, 3, 2,. Som afslutning skal al frugt og grønt igen vejes i en periode på tre uger, helst de samme tre uger som kantinerne lavede 0-punkt måling over sidste år, da det giver det bedste grundlag for sammenligning. Herefter er interventionsperioderne for alle fem kantiner slut. Udviklings-projektet er på vej ind i sidste og afrundende fase. Resultater og erfaringer skal samles og analyseres og arbejdet med mere frugt og grønt i kantiner og storkøkkener skal gerne forankres.
En brugerundersøgelse har afdækket, hvordan brugerne i de fem deltagende kantiner har oplevet de ændrede frokosttilbud. Og en interviewundersøgelse blandt kantinepersonalet har samlet viden om erfaringer fra deres deltagelse i projektet. Hovedkonklusionerne fra undersøgelsen hos kantinepersonalet præsenteres kort. Personaleundersøgelsen
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Undersøgelsen indgår i den samlede evaluering og afrapportering af hele udviklingsprojektet. Projektets to specialestuderende fra Suhr’s Seminarium Pernille Bregnhøj og Sanne Møller har lavet et flot stykke arbejde i form af et forslag til informationsmateriale til kantineledere om mere frugt og grønt på menuen. Vi forventer at kunne drage stor nytte af dette i den afsluttende fase af projektperioden. |
Spredning af 6 om dagenNordeas 2 store kantiner skal nu til at introducere 6 om dagen. I løbet af kort tid begynder Taastrup kantine (1500 daglige kunder) og hovedsædet på Christiansbro (2200 daglige kunder). Projektet har tilknyttet en praktikant fra Suhrs Seminarium, Lotte Bakhøj, der hjælper til med at måle og registrere grøntforbruget. Begge kantiner starter op med et mini-kursus for hele personalet, hvor der sættes fokus på frugt og grønt. Planen er at begge kantiner selv skal sætte deres mål og beslutte deres indsatsområder. Ansatte fra projektet deltager i begrænset omfang. Der er stadigvæk god kontakt til Forsvaret. Der afholdes møde med alle cafeteriabestyrere i Hærens Operative Kommando i Boris i april, hvor erfaringerne fra projektet præsenteres.
Britta Rolsting, Janne Bagger og Vibse Thorsen besøgte messen for kantiner og storkøkkener den 3.-6. marts 2002 i Herning. Alle leverandørerne i projektet, Kantineledernes Landsklub og Økonomaforeningen var repræsenterede. Der blev fremvist mange grøntsager og grønne produkter til de besøgene.
Der har været afholdt et gå-hjem møde for alle ansatte i Danisco, hvor der blev fortalt om 6 om dagen.
Såvel baggrundsgruppen (Britta Rolsing, Birte Brorson og Jan Holm) som de 5 demokantiner arbejder fortsat som ambassadører for projektet.
6 om dagen er sagen i kantinekøkkenet - internt nyhedsbrev Nr. 3 af det interne nyhedsbrev udkom i januar 2002.
Erfa-gruppe med henblik på at produktudvikle produkter til storkøkkener Agrova Food har sammen med projektet arrangeret et udviklings- og inspirationsmøde for kantineledere i Århusegnen. Mødet blev afholdt den 4. februar på Samsø, med besøg på Samsø Konserves. Efter mødet blev køkkenernes behov og industriens produkter diskuteret. Der arbejdes videre med ideerne.
Gasa-Odense er også gået videre med de ideer, der fremkom på efterårsmødet. Mødet har bl.a. resulteret i, at der nu leveres snitgrønt sammen med mælkeleverancen 3 gange ugentligt. En af barriererne har været, at der tidligere var for få ugentlige leverancer.
Nu er storkøkkenets database åben. Vi opfordre kantineledere til at indtaste deres erfaringer og tips i databasen på www.6omdagen.dk/kantinen. Database præsenteres ved Dansk Caters messe den 10. april i Roskilde. |
grøntsagerFor at lette tilgængeligheden af grove grøntsager udbyder flere af projektets leverandører nu et sortiment af skrællede grove grøntsager. Formålet er at øge forbruget af grove grøntsager i storkøkkenet ved at tilbyde rensede grove grøntsager i hele eller halve. Således kan køkkenet selv sætte sit særpræg på selve snitningen afhængigt af, hvilke retter grøntsagerne skal indgå i.
10 måder at undgå frugt og grønt på
|
Projektet har udarbejdet "10 måder at undgå frugt og grønt på". Vi foreslår, at I hænger listen op et synligt sted i jeres kantine, så kunderne ser den. En sjov, men skam alvorlig ment måde at få en konstruktiv snak om at ændre vaner. Klik her for en "printer-venlig" version (avt).

Igen i år er der 6 om dagen-kampagneuge i oktober, og temaet er grønne pauser. I kampagneugen vil vi slå et slag for frugt og grønt som mellemmåltid i de små pauser i hverdagen. I kampagneugen er der fokus på:
1) Skolebørn og børnefamilier. Der vil komme masser af praktiske tips til grønne snacks både i skolen og hjemme i familien.
2) Virksomheder. Rygepausen og kaffepausen vil få stærk konkurrence af frugt- og juicepausen. Gerne med hjælp fra en firmafrugtordning.
I forbindelse med kampagneugen planlægges en række aktiviteter, bl.a. en konference, hvor nyeste viden om frugt og grønt bliver præsenteret. Yderligere information: mni@6omdagen.dk
Hjerteforeningen har ønsket at trække sig ud som part i 6 om dagen-kampagnen. Samtidig understreger Hjerteforeningen, at man fortsat arbejder for de mål, kampagnen har sat for sundere mad, herunder for mere frugt og grønt (mni).
Børnefamiliers barrierer for mere frugt og grøntSpecialestuderende Rikke Delfs, fra Suhr’s Seminarium, var i efteråret i praktik i Fødevaredirektoratets ernæringsafdeling. Hun har i samarbejde med kommunikationsmedarbejder Lone Sevel og videnskabelig medarbejder Ellen Trolle gennemført en interventionsundersøgelse med efterfølgende kvalitative interviews med børnefamilier i Københavnsområdet. Formålet var at beskrive barrierer og muligheder for at spise 600 g frugt og grønt om dagen. Hovedkonklusionen er, at vaner i børnefamilier er den væsentligste barriere for, at de kan spise mere frugt og grønt. Rikke Delfs argumenterer for, at internettet er et oplagt og velegnet medie at anvende til informationsindsatsen, da børnefamilier er gode til at bruge internettet som redskab til informationssøgning i dagligdagen. Hun pointerer, at der er brug for at differentiere informationsindsatsen til børnefamilier, da der er stor forskel på, hvor parat den enkelte familie er til at ændre på deres vaner (msn og kan).
Ny rapport fra ErnæringsrådetErnæringsrådet har lavet en ny rapport med titlen "Børn, fedt og hjerte-kar-sygdomme". Rapporten er en undersøgelse af, hvad fedtindhold og fedtkvalitet i maden de første tre leveår betyder for risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme senere i livet. Formanden for Ernæringsrådets arbejdsgruppe, Kim Fleischer Michaelsen, siger, at det nye og mest markante budskab i rapporten er, at børn mellem et og tre år primært bør drikke letmælk i stedet for sødmælk, som det tidligere har været anbefalet. Ernæringsrådet mener ikke, at man bør ændre de eksisterende anbefalinger om, at børn fra et til tre år får 30-35 energiprocent fedt i maden. Men rådet anbefaler, at man reducerer indtaget af mættet fedt fra etårsalderen til samme niveau som anbefalet for voksne, dvs. ti energiprocent. Dette giver en mulighed for at indøve sunde madvaner så tidligt som muligt. Rapporten koster 50 kr. + ekspeditionsgebyr og moms. Den kan læses her eller købes ved henvendelse til Ernæringsrådets sekretariat eller via internettet på adressen www.ernaeringsraadet.dk (lis).
Food Standards Agency (FSA) i England, som arbejder på at få englænderne til at spise mere frugt og grønt, har vist interesse for KGT's 6 om dagen-plakat. Suzi Leather, næstformand for FSA, roste den danske plakat på et møde for ernæringsspecialister, og synes at man også i England skal finde et lignende "hårdtslående" budskab. Artiklen og foto af plakaten har været bragt i The Times (lis). |
Fødevaredirektoratet har udgivet to nye, gratis pjecer: "Økologiske fødevarer" og "Hygiejne og madlavning". Se pjecerne her
|
Aarstiderne A/S modtog i sidste måned HBH Fondens markedsføringspris for 2001 sammen med en check på 50.000 kr. Aarstiderne har satset på alternative reklamefremstød som fx samarbejde med Hjerteforeningen og projekt 6 om dagen. I løbet af tre år er virksomheden vokset til 90 ansatte, der hver uge leverer kasser med bl.a. økologisk frugt og grønt til omkring 26.000 kunder. Aarstiderne bringer varer ud i stort set hele landet og direkte til kundernes dør. Udover at bringe varer ud til private kunder, leverer Aarstiderne også firmafrugt til en række arbejds-pladser rundt om i landet og er med i projekt "Firmafrugt". Du kan få yderligere information om Aarstiderne A/S på adressen www.aarstiderne.com (lis). |
|
Grab 5 er et pilotprojekt med fokus på at øge frugt og grønt indtaget i folkeskoler i tre byer i England. Målgrupper er 7-11 årige, der kommer fra lavindkomstgrupper. Se mere her www.grab5.com . Projektets resultater vil være tilgængelige på The 2003 International 5 a day symposium (jba).
Nu er der også i Finland skabt enighed om en grøn kostanbefaling. Erkki Rautio fra det finske frugt og grønt marketingboard Kotimaiset Kasvikset ry, skriver at kampagnen gennemføres i samarbejde med sundhedsorganisationer. Yderligere oplysninger (kun på finsk) findes på www.kotimaisetkasvikset.fi (mm). |
Guttorm Rebnes begyndte som ny direktør ved Opplysningskontoret for frukt og grønnsaker i Norge den 7. januar 2002. Rebnes har en mastergrad i økonomi og ledelse fra SDA Bocconi i Italien. Opplysningskontoret for frukt og grønnsaker er en fælles organisation for grøntbranchen i Norge, som har til opgave at udføre objektivt informations- og markedsføringsarbejde til gavn for alle, som producerer og sælger friske grøntvarer. Oplysningskontorets formål er at øge totalforbruget af friske frugter, bær, grønsager og kartofler i Norge (lis). |
I Norge har frugt og grønterhvervet fundet sammen og skabt grundlaget for en meget stor kampagne, som skal for nordmændene til at spise mere frugt og grønt. Bama er gået i spidsen og har sikret opbakning til den nye 5 om dagen-kampagne til 55-60 mio. norske kroner om året. Det imponerende budget er rejst gennem en frivillig afgift på 1% af værdien af både norsk produceret frugt og grønt incl. kartofler og al importeret frugt og grønt. Det er en ide, som vi i Danmark kan lære meget af (mm).
I USA har 5 A Day-kampagnen netop udgivet en ny kogebog. Det er Elizabeth Pivonka og Barbara Berry, som sammen har udvalgt opskrifterne til bogen The Better Health Cookbook (mm). |
|
For at de frivillige i Kræftens Bekæmpelses lokalforeninger kan være godt klædt på til bl.a. grøntdemonstrationer, har de været på kursus i 6 om dagen budskabet og snitteteknikker. Opskrifter, produktblad mm. findes på www.6omdagen.dk (rop). |
6 om dagen til svendeprøveDann Hansen er lærling i Lindholm SuperBest i Nørresundby. Han har for nylig aflagt sin svendeprøve i SuperBest i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse inden for temaet frugt og grønt. Svendeprøven udmøntede sig i forskellige arrangementer i forretningen i løbet af en hel uge. Blandt arrangementerne var en udstilling med juice, frugt og grønt, som bl.a. illustrerede, hvordan man på en overkommelig måde kan nå op på 6 om dagen. I relation til budskabet om at spise 6 om dagen var der 6 stykker frugt på tilbud, og børnene kunne deltage i en konkurrence, som gik ud på at gætte, hvor meget 600 g snittet hvidkål fylder. Også Kræftens Bekæmpelses lokalforening deltog og havde en stand i forretningen med brochurer. 10 % af salget af en række frugt- og grøntvarer i den pågældende uge blev doneret til Kræftens Bekæmpelse (lis).
![]() |
Projekt Firmafrugt har fra årsskiftet fået tilknyttet en ny deltidsmedarbejder, cand.scient.soc., Mette Elsig. Mette kommer fra Fødevaredirektoratets afdeling for Ernæring, hvor hun er ansat som informationsfaglig medarbejder. Mette skal på projekt Firmafrugt primært arbejde med indsamling af dokumentation bl.a. via tilfredshedsundersøgelser blandt medarbejdere på virksomheder med firmafrugt samt medvirke til at profilere projekt Firmafrugt i medierne (ldh). |
![]() |
Line Sandgreen er studerende fra kommunikation på RUC. Hun er i praktik i Kræftens Bekæmpelse i perioden 4. februar til 31. maj 2002, hvor hun skal være med til at udvikle et nyt læsetræningsprogram som led i arbejdet med at få børn til at spise mere frugt og grønt (lis). |
![]() |
Camilla Simonsen, kommunikationsstuderende fra RUC, skal i sin praktikperiode fra 1. februar til slutningen af maj hjælpe Marianne Nielsen, koordinator på 6 om dagen samarbejdet (cas). |
![]() |
Karin Nielsen, Ernærings- og husholdningsøkonom-studerende fra Suhr's Seminarium, er i praktik hos Kræftens Bekæmpelse, hvor hun skal arbejde med "Madpakkeservice til børne-familier". Her skal hun være med til at udvikle idéer og tips til sunde madpakker, som udsendes pr. mail (kan). |
![]() |
Lotte Hjermitslev og Louise Holm begge EH studerende fra Ankerhus Seminarium har været i praktik hos 6 om dagen. De har været med til at lave praktisk tips til servering af mere frugt og grønt på skoler og i SFO'er (rop). |
![]() |
Lotte Bakshøj, der er i praktik fra Suhr's Seminarium, hjælper til med spredning af 6 om dagen budskabet til Nordeas store kantiner. Hun skal bl.a. formidle de indsamlede erfaringer mht. mere frugt og grønt i kantiner (avt). |
9. april 2002
Slankekost. Ingeniørhuset i København. Læs mere her.
24. april 2002
Metodikker ved epidemiologiske undersøgelser, fordele og faldgruber. Ingeniørhuset i København. Læs mere her.
29. april - 3. maj 2002
Kræftens Bekæmpelses Temauge i kantiner. Læs mere her.
30. april 2002
Fryd og glæde. Møde i levnedsmiddelselskabet. Læs mere her.
7. maj 2002
"Hvad er kvalitet? - fokus på frugt, grønt og kartofler". Hotel Comwell, Middelfart. Arrangør: Forskningsforeningen
14. - 16. maj 2002
Vitafoods International 2002, Schweitz. info: www.vitafoods.co.uk/
7. juni 2002
"Måling af fødevarekvalitet - pletskud eller vildskud?". Konference arrangeret af FLIK. Læs mere her.
Primo august 2002
Næste nummer af 6 om dagen NYT udkommer.
7. - 13. oktober 2002
6 om dagen - Kampagneuge i uge 41. Mere info.
7. - 11. oktober 2002
Kræftens Bekæmpelses Temauge i kantiner. Mere info
24. oktober 2002
Skolernes Frugtdag. Mere info.
Januar 2003
International 5 A Day Symposium i Berlin.
Børnekostpuljen er ikke med på den nye finanslov. Derfor kommer der desværre ikke flere ansøgningsrunder til Børnekostpuljen. For yderligere oplysninger kontakt evt. Sekretariatet for Børnekostpuljen på boernekost@dffe.dk. Fødevareministeren har fundet det nødvendigt som et lille plaster på såret at finde 20 millioner kroner til nye aktiviteter i Fødevaredirektoratet - se nedenfor (rop). |
GASA NORD GRØNT er nu på vej med et nyt projekt, der skal sikre kvaliteten af grøntsagerne på deres vej fra mark til mund. Dette skal ske via kontrolsikring og dokumentation. Det gælder om at skabe et system, der kan sikre, at forbrugeren får en positiv oplevelse af GASA NORD GRØNT og deres produkter, både udenlandske importerede og danske. Dette sker med tilskud fra Fødevareministeriet. Formålet er, at forbrugerne føler sig så trygge, at de ønsker at øge deres forbrug af grønsager til det dobbelte. Systemet, der skal udvikles, skal være i samarbejde med kunderne. Det vil bygge på erfaringer fra Dansk IP og internationale systemer fx EUREPGAP. På GASA NORD GRØNTs hjemmeside: www.gng.dk kan man følge med i nyhederne om projektet (cas).
26.000 dødsfald kan årligt undgås i EU, og folkesundheden kan højnes, hvis indtagelsen af frugt og grønt øges til over 400 g om dagen. Dette konkluderer Joffe og Robertson i en ny artikel. De påpeger på i deres konklusion, at det gælder om at øge tilgængeligheden og i den forbindelse nedsætte prisen på frugt og grønt for at kunne øge indtaget til over 400 g. Yderligere peger de på, at man fremover i lignede undersøgelser skal se på, hvilken økonomisk byrde der kan undgås ved at øge indtaget af frugt og grønt. Analysen bygger på forsyningsstatistik fra FAO og indtagelsesdata fra 13 europæiske lande sammenlignet med WHO dødelighedsstatistik. Det er især sygdomme, der er relateret til kræft, og hjerte-kar-sygdomme samt hjerneblødninger, der menes at kunne undgås. Hele artiklen kan læses i Public Health Nutrition, August 2001, vol. 4 no. 4, pp. 893-901(9) (cas).
Smil skal evalueres |
Kogekonen Anne Larsen og ernæringseksperten Per Brændegaard Mikkelsen har lavet en ny kogebog. Der er en komplet kostplan til 28 dage som man kan følge slavisk eller bare lade sig inspirere af. Man kommer ikke uden om frugt og grønt, når man gerne vil tabe sig. Her nøjes vi ikke med 6 om dagen, bogens opskrifter har i gennemsnit over 800 g frugt og grønt om dagen. Der er mange og smukke fotos. Bogen kan købes hos boghandleren og koster 219 kr. (jba) |

Top ti trends inden for fødevareforbrug i USA
World Cancer Reseach Funds store rapport fra 1997 om Food, nutrition and the prevention of cancer: a global perspective fra 1997er nu tilgængelig på nettet i fuld tekst her (mm). |
Sundhed og sprøjtegift
Britiske kvinder Jennie Pollard har skrevet en phD opgave om hvilke sundheds- og livsstils faktorer, der påvirker britiske kvinders frugt og grønt indtag. Noget af det hun kom frem til var, at de der spiste mest frugt og grønt også var dem som spiste flest forskellige slags frugt og grønsager. Omvendt for de der spiser færrest frugt og grøn, de spiser også kun få forskellige.Jennie Pollard fandt, at de kvinder der spiste mest frugt og grønt var ikke-rygere, gift og velkvalificerede. Hendes råd er at opfordre til at overbevise folk om, at det ikke behøver at være besværligt at tilberede frugt og grønt, at prøve at eksperimentere mere med frugt og grønt og komme med gode råd til, hvordan frugt og grønt kan indgå i alle dagens måltider. Dr. Janet Cade fra the Nutrition Epidemiology Group, University of Leeds er i gang med yderlige studier (jba). |
Frugt og Grønt-rådgivningen under Landbrugets Rådgivningscenter har nu deres egen hjemmeside. Klik og få mange interessante informationer om frugt og grønt (mm). |
World Cancer Research Fund har på deres hjemmeside flere små test og quizzer, hvor du kan checke din sundhedstilstand og din viden om sundhed. På forsiden er dagens sundheds tip. Hver gang du trykker F5 kommer der et nyt tip (mm). |
På Fruit Logistica messen i Berlin i januar præsenterede italienske avlere fra regionen omkring Venedi to nye type raddichio salat. Den mest eventyrlige hedder Rosso Tardivo di Treviso. Den har aflange blade, som primært består af stængler, der er formet som en lukket blomst. Den anden, Variegato di Castelfranco har form som almindelig grøn salat, men den er gul med røde nistre. Begge de to nye typer salat er særdeles dekorative (mm). |
Nej, Alvin og UgiUgi er ikke anmeldt til politiet for grønne drengestreger, men både Berlingske Tidende og skolerlærernes fagblad Folkeskolen har anmeldt spillet. Hans Erik Berthelsen skriver bl.a. i Folkskolen: "Spillet er meget populært, men hvad kan man lære af det? Det er naturligvis individuelt, men det er helt sikkert, at det fiser ind, at frugt og grønt spiller en væsentlig rolle for vores velbefindende og sundhed - og det er jo ikke så tosset endda". Læs hele anmeldelsen her.
Og I Berlingske Tidende skrev Lizette Ottensten bl.a., "Der er masser af kød på Kræftens Bekæmpelses computerspil med Alvin og UgiUgi, hvor børnene kan lære en masse om frugt og grønt.". (mm).
I februar var Morten Strunge Meyer inviteret til Toronto i Canada for at fortælle om erfaringerne fra 6 om dagen-udviklingsprojektet. Hvis du er interesseret, så findes hans overheads her. Ved samme lejlighed besøgte Morten både det lokale grønttorv og en række supermarkeder med meget elegant indretning af deres frugt og grønt afdelinger (mm). |