Overblik over denne hjemmeside
















Få teksten læst op

Pressemeddelelse - 29. oktober 2007

Lidt frugt og grønt har også ret

Ny rapport bekræfter, at frugt og grønt kan forebygge alvorlige livsstilssygdomme - også selvom man ikke når op på 600 gram om dagen. Det er godt nyt for den tredjedel af befolkningen, som spiser mindst frugt og grønt.

Fødevareinstituttet DTU har netop færdiggjort en opdatering af vidensgrundlaget for 6 om dagen-kampagnen - altså anbefalingen om at spise 600 gram frugt og grønt om dagen. Den bekræfter tidligere rapporter i, at frugt og grønt forebygger hjerte-kar-sygdomme, kræft, fedme og diabetes. Og den viser samtidig, at frugt og grønt måske også forebygger grå stær, demens, galdesten og astma.

- Der er derfor grundlag for at fastholde anbefalingen om, at danskerne skal spise 600 gram frugt og grønt om dagen, siger Else Molander, formand for 6 om dagen-kampagnen.

Lidt mere har også ret
Især når det drejer sig om kræft, viser rapporten dog, at den største forebyggende effekt ligger i at få den tredjedel af befolkningen, der spiser under 300 gram frugt og grønt om dagen, til at spise mere. Så selv om man ikke kan følge 6 om dagen-anbefalingen helt, er det helbredsmæssige gevinster ved at spise lidt mere frugt og grønt hver dag. For hjerte-kar-sygdomme gælder, at man nedsætter risikoen med 5-10 % hver gang, man spiser 1 = 100 gram frugt eller grønt mere.

- Rapportens tal viser tydeligt, at vi stadig har brug for 6 om dagen-kampagnen. Dels spiser voksne i gennemsnit kun omkring 400 gram, dels spiser cirka hver tredje dansker under 300 gram om dagen. I den gruppe er der et stort forebyggelsespotentiale for de kendte livsstilssygdomme, og en fornyet kampagne med fokus på den del af befolkningen kan være med til at reducere den sociale ulighed i sundhed, siger Ingrid Willaing, sundhedschef i Hjerteforeningen og medlem af 6 om dagens bestyrelse.

Hos frugt- og grønterhvervet er man enig i, at der fortsat er behov for at gøre en indsats for at få danskerne til at spise mere frugt og grønt:

- Det vil være nødvendigt at involvere frugt- og grøntbranchen i højere grad, hvis vi skal nå de forbrugere, som spiser mindst frugt og grønt. Den udfordring vil erhvervet tage op og gøre, hvad vi kan for at finde de nødvendige midler til at fortsætte arbejdet, siger næstformand i 6 om dagen Torben Bo Toft Christensen, som repræsenterer Forskningsforeningen frugt, grønt og kartofler.

6 om dagen-kampagnen løber frem til nytår 2007, og der arbejdes i øjeblikket på at skabe grundlaget for at fortsætte kampagnen frem til 2011.

***

Yderligere oplysninger

Resumé af opdatering af vidensgrundlaget 2007


Rapporten 2007: Frugt, grønt og sundhed - En opdatering af vidensgrundlaget for mængdeanbefalingen, 2002-2006


Rapporten 2002: Frugt, grønt og helbred - Opdatering af vidensgrundlaget


Rapporten 1998: Frugt og grøntsager. Anbefalinger for indtagelse

 

Kontaktpersoner


Else Molander, formand for 6 om dagen - T 33 95 60 37 - elmo@fvst.dk

Ingrid Willaing, Hjerteforeningen - T 3366 9903 - M 2962 0079 - iwillaing@hjerteforeningen.dk


Torben Bo Toft Christensen, Næstformand i 6 om dagen - T 3339 4259 - M 2724 5659 tbc@landbrug.dk


Ellen Trolle, Fødevareinstituttet, DTU - T 7234 7421 - M 2089 1512 - etr@food.dtu.dk
    

 

Tilbage





Bag 6 om dagen-kampagnen står Landbrug&Fødevarer, Dansk Gartneri, FDB, Forskningsforeningen for frugt, grønt og kartofler, Fødevarestyrelsen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen