forsiden
generelle råd
aktiviteter
opskrifter
BørneBoxen
flere fester
presserum
partnere
tilmelding
kontakt os



Kom til STUR STUR fest i Cirkus Carlo

Cirkus Carlo er i byen og inviterer de 3-6 årige til cirkusfest. På www.frugtfest.dk er der lagt op til sjov og ballade i selskab med vilde dyr, linedansere og tryllekunstnere. Som altid er der fokus på sund og sjov mad, lege og festlig oppyntning.

Uanset om festen holdes derhjemme eller i børnehaven byder cirkusfesten på

• Invitationer med billet til cirkusforestilling
• Skabeloner til klovne og elefanter som bordpynt
• Opskrifter på cirkussaft, klovnesandwich og tryllekage
• En mime-historie om ” Den dag klovnen Carlos røde næse blev væk ”
• Ideer til, hvordan I laver Jeres egen cirkusforestilling
• Indkøbs- og huskelister så alting er nemt at gå til

Cirkusfesten er udviklet af to studerende fra SUHR's Seminarium Christina Mellerup og Pernille Jespersen. Efter afprøvningen, som foregik i børnehaven Villa Maj i Dyssegård, fortæller Christina Mellerup:

- De mindre børnehavebørn spiser ikke ret meget. De er mere optaget af alt det sjove, der foregår. Jordnødderne med skræl, der er en del af bordpynten, var et virkeligt hit, måske fordi det er noget cirkus-elefanter spiser.

Med cirkusfesten giver www.frugtfest.dk endnu et alternativ til, hvordan du nemt gør børnefødselsdagen sundere og sjovere. Et enkelt klik - og du befinder sig i en verden af frugteligt lækre ideer.

I dag får otte ud af ti børn for meget sukker hver dag, mens kun to ud af ti får de anbefalede 3- 500 gram frugt og grønt dagligt.  Af hensyn til børnenes trivsel er de voksne nødt til at skrue ned for sukkeret - også til børnefødselsdage - og sørge for, at der er frugt og grønt på bordet. Derfor har '6 om dagen' har udviklet www.frugtfest.dk.

Formålet med www.frugtfest.dk er at vise, at sundhed ikke behøver at være kedeligt, og at succeen for en børnefødselsdag ikke afhænger af størrelsen på slikposen. Derudover skal det være let at gå til for forældrene og ikke koste en formue.

For yderligere oplysninger kontakt
Susanne Tøttenborg, kampagne-koordinator
tel 3525 7272 eller 30 25 25 88