forsiden
generelle råd
aktiviteter
opskrifter
BørneBoxen
flere fester
presserum
partnere
tilmelding
kontakt os



Køreplan for en god fest

Vælger du at holde festen hjemme, kan du selv bestemme, hvordan dagen skal forløbe. Du kan invitere hele stuen fra børnehaven, som følges med pædagoger, der har styr på flokken. Eller du kan invitere kammeraterne fra klassen, og en voksen kan komme med og hjælpe.

Et sjovt tema kan sætte krydderi på fødselsdagen, og du kan lave pynt, mad, lege og udklædning, der passer til.

Vælger du derimod at holde festen i børneinstitutionen, er der ofte faste regler for, hvordan de plejer at fejre fødselsdage. Tag en snak med pædagogerne.

Til en hjemmefest kan du bruge denne "køreplan" med ti punkter:

  1. Find ud af hvem og hvor mange, der skal med til festen.
  2. Find et tema, der passer til børnenes alder og interesser.
  3. Lav en liste over hvad der skal gøres, og hold dig til den.
  4. Lav invitationer og udsend dem i god tid.
  5. Inddrag fødselsdagsbarnet som meget som muligt, både i planlægning og forberedelse.
  6. Planlæg hvad der skal spises, find opskrifter og lav en indkøbsliste.
  7. Overvej pynt, bordkort, papservice mm., og lav en indkøbsliste.
  8. Overvej hvilke lege eller aktiviteter, der skal være, og find det frem, der skal bruges.
  9. Lav det, der kan forberedes, nogle dage før, så der er mindst muligt at lave på selve dagen.
  10. Lav en tidsplan for festen, så den ikke "løber løbsk".

 

Læs også

10 råd - når du fester med børn

Mere frugt og grønt til fest - hvorfor?

Mere frugt og grønt til fest - hvordan?

Madpolitik er sundt samarbejde