Nu er der kun en uge tilbage af vores eksperiment. Vi kan godt mærke, at interessen skal holdes ved lige især overfor William og Andrew. En ting er at give grøntsagerne karakter, noget andet er at forklare, hvordan de smager – det finder drengene lidt svært og det ender ofte med, at de kommer med fjollede kommentarer som ”det smager af chokolade” eller ”gamle sokker”.

Vi har lavet lasagne med masser af grøntsager i og til en start blev der sagt ”vi kan ikke lide at grøntsagerne er så bløde og ulækre” – men det fede var, at de spiste stort set det hele uden alt for meget brok.

En anden ting som vi har bemærket er, at både Nikolaj og jeg er blevet mere glade for at lave mad og nyder at prøve noget nyt.  Vi er sågar begyndt at spise grøntsager som snack i stedet for at tage en plade chokolade om aftenen. Chokoladen er ikke helt væk, men behovet er blevet mindre. Alt dette indvirker helt sikkert også positivt på, hvordan børnene opfatter det at lave, spise og snakke mad.

I går lavede vi gammeldags steg i gryden med masser af grøntsager – her var grøntsagerne svære at sælge. Der var mere lyst til kød, brun sovs og kartofler med peberfrugt til – mon ikke det også går an  

Vi er samtidig blevet bedre til at få skrællet nogle grøntsager som børn og voksne kan gå og spise af – og drengene elsker det, så længe de bliver budt eller det er nemt tilgængeligt i køkkenet.

Madpakkerne bliver stadig tilført grønt, og nu har William og Andrew spurgt, om de må få mandler med i madpakken. Og det er bare godt, at de fortæller hvad deres venner fra børnehaven har med, så vi får det købt – det giver jo også mere variation, for det kan sgu godt være lidt svært at variere indholdet fra dag til dag – også selvom der er tre drenge der skal smøres til.

Lige en sidste bemærkning: Vi har altid købt stort ind i weekenden, men det er lidt svært nu med alle de grøntsager – så alt det grove bliver opbevaret i vores bryggers og det skal man lige få ind i de nye rutiner mht. hvad man har ved hånden.

Gode hilsner, Elaine